Er robotoperationer fremtiden?

”De traditionelle åbne operationer er langt mere invasive end nænsomme operationer med kikkert eller robot. Patienten har mindre blodtab, mindre sår/ar, lavere risiko for infektion, kortere indlæggelsestid, færre smerter og reduceret risiko for komplikationer. I kirurgien må vi – som alle andre steder – optimere vores virke med nyeste teknologi. Det kan vi med robotoperationer. Så robotter er et trin på vejen til endnu bedre kirurgi med de fordele, det indebærer.”

Sådan foregår det

Det ligner en helt almindelig operationsstue – bortset fra den konsol, hvorfra operatøren styrer robotten. ”Når patienten er bedøvet, ruller vi robotudstyret hen til operationslejet. Robotten har 4 arme, hvoraf den ene er udstyret med kamera. De andre arme bliver brugt til instrumenter, der kan holde, klippe, skære, brænde og sy. Operationssygeplejersken og assistentlægen skifter instrumenter efter behov i løbet af operationen. Personalet omkring patienten er det samme som ved en traditionel operation – blot har de fået grundig uddannelse, og er specialister i robotassisterede operationer. Nogle meter derfra sidder operatøren med hovedet inde i en konsol, og kan med to fingergreb styre robotten. På to knivskarpe skærme har kirurgen en kæmpe 3D forstørrelse af operationsfeltet, og det giver en fantastisk dybdefornemmelse. Under hele operationen er det vigtigt, at kirurgen kan se alle robotarme på skærmen, så der er 100% kontrol over robottens arbejde.” Jan Jepsen har ikke umiddelbart mødt en patient, der har været skeptisk. ”Alle synes meget interesserede, nysgerrige, spændte og begejstrede.”

Ny sans og ny kommunikation

Robottens hænder ryster aldrig, men til gengæld har de ikke nogen følesans. ”Det var en ting, jeg lige skulle vænne mig til. For når man som kirurg står med hænderne nede i patienten, er det tydeligt at mærke fx, hvor stram en knude er bundet. Til gengæld udvikler man hurtigt en visuel taktil sans – dvs. en evne til at se på vævet, strukturerne og suturen, hvor hårdt, blødt, stramt, spændt osv. det er. Ud over en visuel erstatning for følesansen har vi lært en ny måde at kommunikere på. Når kirurgen er en del af teamet omkring operationslejet, opstår der interne kommunikationsmåder som vink med en hånd, vip med et øjenbryn og den slags. Nu foregår alt via mikrofoner og højttalere, så vi har trænet en meget præcis måde at kommunikere verbalt på.”

Fordelene ved robotoperationer

”Robotter har en bedre finmotorik, fordi en lille rystelse på hånden ikke forplanter sig til robottens arme på samme måde som ved kikkertoperationer med ”strikkepinde”. Det gør robotassisteret kirurgi mere præcis og fleksibel end kikkertkirurgi, hvilket giver muligheder for at udføre mere kompliceret kirurgi. Derfor har robotteknologi potentiale til at løfte kirurgien til et helt nyt niveau,” lyder prognosen fra Jan Jepsen, der også fremhæver andre store fordele, som han har mærket på egen krop og hverdag: 

”Ergonomien er bedre. Ved åben operation og kikkertoperation står lægen i statiske og ekstreme stillinger, mens hænderne arbejder i alle mulige vinkler. Det slider i sagens natur på de lægelige ressourcer. Ved en robotassisteret operation sidder lægen ved en konsol, hvor både arme og hænder kan hvile i ergonomisk fornuftige stillinger. 

Læringskurven er bedre. Det er ganske enkelt hurtigere at blive specialist i at operere robotassisteret. Ved kikkertoperationer skal kirurgen lære at styre de lange ”strikkepinde”, og det tager lang tid. Robottens arme er nemmere at styre, fordi man kan ”geare robotten ned”, så den ikke ryster på hænderne. Derfor forkorter robotterne læringsperioden, så vi hurtigere kan få veltrænede kirurger uddannet.”

Er robotoperationer fremtiden?

”Ja. Helt sikkert. I løbet af de næste 10 år er jeg overbevist om, at man udvikler robotter, der kan genkende strukturer og fx give advarsler og tips til kirurgen undervejs. Og integration af scanninger er også lige rundt om hjørnet. Ved at lægge en scanning ind i robottens computer kan kirurgen se 100% præcist, hvor fx en tumor sidder, og hvor vitale nerver sidder. Det giver mulighed for at operere endnu mere præcist. 

Et andet perspektiv i integration af scanninger er, at vi kan bruge det som simulator til prøveoperationer, hvilket kan understøtte komplicerede operationer. Jeg bliver tit spurgt, om jeg tror, vi nogensinde får operationsrobotter med så udviklet kunstig intelligens, at kirurgen bliver overflødig. Helt ærligt, så tror jeg ikke, at ret mange patienter vil acceptere den risiko. Men med en kombination af dygtige kirurger og nyeste teknologi kan vi være med at løfte barren for, hvad vi kan udrette med kirurgi.”

FAKTA

Robotteknologi i Danmark

Danmark har pt. 26 operationsrobotter, der i alt gennemfører ca. 7.000 robotassisterede operationer årligt. I den spæde start var det primært gynækologiske og urologiske (prostata, blære og nyrer) operationer, man brugte robotterne til, og i dag er ca. 85% af alle urologiske operationer robotassisterede. Siden har teknologien bredt sig til operationer i hals, tyktarm, lever, bugspytkirtel og endetarm samt lunger. Når det især er operationer i mave- og bækkenområdet, så hænger det sammen med, at disse områder er meget snævre for kirurger at arbejde i. Robottens arme har nogle styrker i relation til finmotorik, som andre operationstyper ikke kan matche. 

FAKTA

Robotten er ikke en robot

Betegnelsen ”robotoperation” er i virkeligheden misvisende, for der er ikke tale om en robot, som man kender dem fra industrien. En operationsrobot er ikke udstyret med kunstig intelligens, og den er ikke programmeret til at kunne foretage selvstændige ting. Den er en erstatning for de ”strikkepinde”, som kirurger bruger ved en kikkertoperation. Til gengæld har en robot 4 arme, som alle bliver styret med præcis og kyndig hånd af kirurgen. Lægen udfører altså alt arbejdet, og robotten er et avanceret instrument, som er lægens forlængede og meget præcise hænder. Derfor er ordet ”robotassisteret operation” mere betegnende end ”robotoperation”.