Hænder og fødder

Fodcreme

Nulstil
Filter
Luk

Fodcreme

Fødderne er først og fremmest til at blive brugt. Hvis vi nu leger, at vi alle går de 10.000 skridt om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, så går kvinder 305.140.000 millioner skridt i løbet af livet, og mænd 290.175.000 millioner (baseret på middellevetid ifølge Danmarks Statistik pr. februar 2021). Jo mere du vejer, jo flere kilo har fødderne at slæbe rundt på, men uanset, hvad du vejer, er fødderne ofte på overarbejde, og derfor kræver de også ordentlig og grundig pleje.

Hvorfor bruge fodcreme?

De fleste kender følelsen af tør hud. Det strammer og klør, og huden kan blive ru, rød og så udtørret, at der begynder at opstå revner og sprækker. Alle kan opleve problemet, men når nogle er mere udsat, hænger det sammen med, at vi mennesker fra naturens hånd er født med forskellig hud. Nogle har hud, som har tendens til at blive fedtet, mens andre har hud med tendens til at blive tør. Derfor har apoteket fokus på at have et bredt sortiment af gode og effektive hudplejeprodukter, så alles behov kan blive dækket. 

Undgå hård hud på dine fødder med den rigtige fodcreme

Huden er kroppens største organ. Vidste du, at den har et areal på ca. 1,5m2? Og at den udgør ca. 15% af din vægt? Derfor er det ekstra vigtigt at passe på huden – også på fødderne. Her har vi samlet et lille udvalg til dig, der leder efter en skånsom fodcreme til mænd og kvinder, unge og gamle:
  • Locobase Repair er en decideret reparationscreme til hud med revner, sprækker og andre skader på grund af tørhed – fx hæle med revner. Cremen indeholder 63% fedt, som er baseret på de samme fedtstoffer, som huden selv producerer. Derfor fremskynder den hudens egne naturlige reparationsproces og beskytter i op til 24 timer, så du kan nøjes med at smøre én gang i døgnet.
  • Apotekets Hælcreme indeholder 25% carbamid, som virker opløsende og plejende på hård hud. Derudover indeholder cremen Glycerin, der tilfører masser af fugt til huden, B3-vitamin, der styrker hudbarrieren, så den naturlige fugt ikke fordamper, Allantoin, der blødgør og beroliger huden samt Mentol, der giver en frisk duft og en kølende fornemmelse. En ideel creme til revnede hæle.

Fodcreme og hælcreme til mænd og kvinder

Alle steder på kroppen har brug for målrettet hudpleje. Dette gælder også dine fødder. Prøv eksempelvis Dermalog fedtcreme, der indeholder mandelolie, kolesterol og ceramider, og hvor fedtprocenten er 56%. Cremen egner sig specielt til hud med udpræget tørhed – fx på fødderne. Den virker ved at stabilisere hudens naturlige lipider, så eventuelle småsprækker bliver lukket, og samtidig holder den på fugten ved at lægge sig som en beskyttende hinde. Alle kan tåle den – også babyer og dig med allergi. 

Blødgørende fodcreme

Mange har en daglig ansigtsrutine og plejer hænderne med håndcreme hver dag. Det er en god idé, at du ligeledes vasker, tørrer og smører dine fødder med creme hver dag. Fødderne har godt af det – og det giver en god fornemmelse af velvære at have sunde velplejede fødder. Apotekets Fodcreme 24 Timer er en blødgørende og fugtgivende fodcreme med bl.a. Shea Butter og Panthenol til daglig pleje af tørre fødder. Find fodcremen og mange andre kvalitetsprodukter inden for fodpleje på dit lokale apotek.

Blødgørende hælcreme til tørre, ru og sprukne hæle og fodsåler

Hælrevner på tørre fødder kan blive så dybe, at de går helt ned til den tørre hud. Heldigvis kan du afhjælpe sprukne hæle og mindre hælrevner ved at pleje huden et par gange om dagen med en hælcreme eller hælstift, f.eks. morgen og aften. Prøv eksempelvis Apotekets Hælstift, der plejer intensivt tørre, ru og sprukne hæle. Indholdet af carbamid i stiften opløser fortrykket, hård hud. Desuden tilfører carbamid en masse fugt til huden. 

Fugtgivende og plejende fodcreme til tørre fødder

Huden har brug for fugt for at forblive blød og velplejet. Derfor kan daglig fodpleje i langt de fleste tilfælde holde de tørre fødder lidt på afstand. Cosborg Fodcreme er et godt eksempel på en fodcreme til bløde og velplejede fødder, der kan bruges 1-2 gange dagligt til pleje af tør og hård hud på fødderne. Cremen forbedrer hudens smidighed, blødhed og fugtighed samtidig med, at den modvirker revnedannelse. 

Få bløde og velplejede fødder med en fodcreme til hård hud

Der dannes ofte hård hud på hæle og fodsåler, fordi huden her bliver udsat for tryk, når vi står og går. For at mindske risikoen for at danne hård hud eller ligtorne kan du pleje dine fødder med omtanke. Måske kunne Flexitol Hard Skin and Callus Balm være noget for dig? Cremen henvender sig til dig med hård hud og callus på fødder. Ved manglende pleje af hård hud og callus kan der opstå risiko for, at huden ødelægges og revner. Flexitol Hard Skin og Callus Balms effektive formulering indeholder 22% urea samt en blanding af alfahydroxysyrer, der trænger dybt ind og forsigtigt exfolierer hård hud og callus, uden at skade den normale hud nedenunder. 

Fugtgivende hælcreme

Kalder dine fødder på pleje? Du kommer langt ved at forkæle fødderne med rart og sundt fodtøj. En anden forkælelse er pleje. Fødderne kræver nemlig løbende opmærksomhed. Heldigvis er fødderne så flinke, at de nok skal fortælle dig, hvis de har behov for din hjælp. Fodpleje handler om at fjerne hård hud og tilføre fugt. Nogle vælger desværre fodcreme fra, fordi det fedter i sko, strømper og/eller sengetøj. Her er en god løsning at bruge en maske. Ja – du læste rigtigt. Ligesom du kan købe masker til at pleje huden i ansigtet, kan du også købe en maske til fødderne. Masken hedder Masque Me Up Foot Mask Socks, og den indeholder creme-serum, der blødgør dine hæle, så du er fri for grimme revner. Brug gerne masken om natten, og vågn op med fødder, der takker dig for dejlig ”natmad”. 

Heel Repair og Heel Balm - perfekt hælcreme til revnede og sprukne hæle. 

Døjer du med hård hud, tørre fødder og ømme hælrevner? Så kan det være at du både har brug for en fodcreme og en hælcreme. Du kan i apotekets brede udvalg af fodpleje finde begge dele fra Australien Bodycare. Den plejende fodcreme, Australian Foot Cream, indeholder 10% urea, mens hælcremen, Australian Heel Repair, indeholder hele 25% af den effektive ingrediens. Hvis du døjer meget med tør og hård hud, kan du sagtens smøre med hælcremen på hele foden. Når din hud er forbedret, kan du herefter forebygge tørre fødder ved at smøre dagligt med fodcremen. 

Køb din fodcreme på dit lokale apotek eller på Apoteket-online.dk

Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Derfor er det altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Hvad er forskellen på en hælcreme og en fodcreme? Hvor ofte skal produktet bruges? Hvordan virker en hælmaske? Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig om alt indenfor sundhed og pleje – også fodpleje.