Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Lungesygdomme: Fakta, forebyggelse, behandling og prognose

Uden luft kan du ikke leve. Ganske enkelt. Derfor er dine lungers funktion enormt vigtig. Men flere og flere får sygdomme som fx astma og KOL. Vidste du fx, at danske kvinder har den højeste dødelighed af KOL inden for EU? Læs med her og bliv klog på, hvordan du opdager lungesygdom så tidligt som muligt.

Lungerne er et elastisk netværk af meget fleksible fibre. Når du puster luften ud, bliver lungerne ganske små, og når du fylder lungerne helt med luft, udvider de sig med 4-5 liter. Dine lunger indeholder ca. 500 mio. lungeblærer, der har to funktioner: 

  • De sørger for at ilte blodet ved at sende ilt fra indåndingsluften til blodbanen og fjerne affaldsstoffet kuldioxid fra blod ud i udåndingsluften 

  • De har også en vigtig støttefunktion i forhold til de allermindste luftveje og er med til at hindre, at luftvejene klapper sammen, når vi trækker vejret

Vejrtrækningens fleksibilitet må helst ikke blive blokeret af noget som helst, for kroppen reagerer med det samme, hvis lungerne bliver påvirket – fx af svær fedme, astma, KOL eller endda af tilbageløb af mavesyre op i spiserøret. 

KOL: Den snigende dræber

”Ca. 320.000 danskere har sygdommen KOL, der er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Halvdelen lever i uvidenhed om, at de har sygdommen, og det er ærgerligt, for jo tidligere der bliver sat ind med korrekt behandling, jo bedre er prognosen. KOL ødelægger lungevævet ved at nedbryde lungeblærerne og de små luftveje, så lungernes funktion og kapacitet ganske langsomt bliver nedsat. De første symptomer er kronisk hoste, slim i halsen, åndenød og hyppigere infektioner."

Interview med
Peter Lange
Professor i forebyggelse af KOL og lungekræft ved Københavns Universitet
 Overlæge på medicinsk afdeling, Herlev Hospital 

Du er især i risikogruppen hvis du:

Er ryger: 

Aktiv tobaksrygning har skylden for op til 90% af alle KOL-tilfælde. Hos ca. 20-30% af alle rygere sker der det, at kroppen reagerer på tobakkens skadelige stoffer med en kronisk irritationstilstand (inflammation), som går ud over lungevævet.  

Har astma:  

Hvis du har astma og er ryger, forstærker astmaen den negative effekt af tobakken. Resultatet er, at du har risiko for at udvikle KOL på et tidligere tidspunkt i livet.  

Har den genetiske sygdom Alfa-1-antitrypsin mangel: 

..som gør kroppen ekstra sårbar over for tobak. Hvis du tilmed ryger, er der stor risiko for, at du udvikler KOL allerede i 30-erne eller 40-erne. Men selv, hvis du ikke ryger, gør Alfa-1-antitrypsin mangel dig så sårbar, at du har øget risiko for at få KOL, når du har rundet de 70 år.  


"Symptomerne på KOL kan være ret almene og forveksles derfor nemt med en kronisk lungeinfektion eller tilskrives årsager som dårlig kondition eller blodmangel. Da symptomerne udvikler sig gradvist, kan man så at sige vænne sig til dem og derfor undlade at søge læge. Gennemsnitsalderen på danskere, der begynder med at tage medicin for KOL, er 68 år, og kun ca. 100.000 er i behandling. Hvert år dør ca. 5.000 danskere på grund af KOL eller følgevirkninger af sygdommen, og dermed er KOL den tredje hyppigste dødsårsag herhjemme.”

Sådan får du diagnosticeret KOL

”En lungefunktionsundersøgelse er et godt mål for, om en person har KOL. Derfor anbefaler jeg på det kraftigste, at du går til din egen læge, hvis du i mere end et par måneder har haft kronisk hoste med/uden slim og åndedrætsbesvær. Målingen tager 10-15 minutter, lægen får et honorar fra det offentlige for at undersøge dig, det gør hverken ondt eller er på andre måder ubehageligt – og du får svar med det samme.

Målingen viser, om din lungefunktion ligger inden for det normalområde, som den skal ift. køn, alder, højde og vægt. Undersøgelsen foregår ved, at du puster alt, hvad du kan, ind i et sterilt mundstykke, som er forbundet med et apparat, der måler, hvor mange liter luft, du kan puste ud – dvs. hvor stor din lungekapacitet er. Undersøgelsen bliver suppleret med, at lægen spørger ind til dine symptomer, og i 95% af tilfældene vil det kunne afsløre en KOL-sygdom.

Et røntgenbillede af lungerne vil til gengæld i de fleste tilfælde se normalt ud og ikke afsløre ødelagte lungeblærer, men det kan en HRCT scanning, så det kan blive brugt som en ekstra undersøgelse, hvis lungefunktionsmåling ikke kan forklare symptomerne.” 

Astma: Børne- og voksenastma er tredoblet de seneste 30 år

”Astma bliver mere og mere udbredt – både blandt børn og voksne. Ny forskning viser, at astma nok bør opfattes som en slags ”paraplybetegnelse” for mange forskellige luftvejssygdomme, der kan udarte sig forskelligt. Nogle typer astma er kombineret med allergi, og hos andre minder symptomerne om KOL.

Astmatisk bronkitis – ses kun hos børn: Mange bruger stadig betegnelsen astmatisk bronkitis om den tilstand, hvor personen hoster slim op og har pibende vejrtrækning, men lægefagligt bruger vi i dag kun termen om børn. Hvis et barn på et par år har hoste og vejrtrækningsbesvær ifm. en forkølelse, så er det relevant at kigge på forældrene. Har mor eller far astma? Eller høfeber? 

Astmatisk bronkitis hos et barn i 0-4 års alderen kan være forstadier til astma, og hvis dit barn har haft hyppige infektioner som lille, kan barnet have øget risiko for at udvikle astma på et senere tidspunkt i livet. Men det er også vigtigt at understrege, at i takt med, at barnet vokser, så luftvejene bliver større og mere åbne, kan barnet ”vokse sig” fra astmatisk bronkitis.”

Allergi: Astma og høfeber hænger tit sammen

”Allergi kan udløse astma. Så hvis du har høfeber (pollenallergi), er det relevant at blive tjekket for astma. Ca. 70% af alle astmabørn har også allergi, og for voksne drejer det sig om 30-40%. Så sammenhængen er tydelig. Hvis du har kombinationen af astma og høfeber, er det vigtigt, at du bliver diagnosticeret (fx via blodprøve og/eller priktest).

Den korrekte behandling: Astma skal behandles med inhalationsmedicin til lungerne, og høfeber skal behandles i næsen, så det er to forskellige typer af inhalatorer. Det er tit nødvendigt at behandle begge dele, hvis resultatet skal blive godt. 

Hvis allergien spiller en fremtrædende rolle, kan man i dag også foretage allergivaccination med indsprøjtninger eller tabletter.”

Kend forskel på KOL og astma

 
 

KOL 

Astma 

Rammer typisk 
aldersgruppen
 
Personer over 40 år  Alle aldre – både børn og voksne 
Tobaksrygning Påvirker risikoen for at udvikle sygdommen  Har ingen indflydelse på udvikling af sygdommen men påvirker sværhedsgraden 
Lungefunktion  Er altid nedsat med tegn på forsnævring af luftvejene  Er ikke altid påvirket, men kan være det  
Sværhedsgrad  Alle sværhedsgrader  Alle sværhedsgrader 
Behandling  Ligner hinanden og omfatter grundlæggende de samme typer inhalationsmedicin – men dog: 
  • Forskellige doser 
  • Forskellige prioritering af de enkelte medicintyper 
Prognose  Sygdommen bliver værre og værre, hvis du ikke stopper rygning. Ødelagt lungevæv kan ikke genopbygges. God hvis sygdommen opdages tidligt.  Er meget forskellig fra patient til patient, men generelt god og hos mange vil sygdommen ikke tiltage i sværhedsgrad. Korrekt medicineret kan mange leve symptomfrit.  
Læs mere om lungesygdomme på Lungeforeningens hjemmeside lunge.dk 

Lungekræft: Skyldes ofte tobaksrygning

”Lungekræft er en af de meget alvorlige kræftsygdomme, og tobaksrygning er skyld i 80-90% af tilfældene. I tobak er der flere tusinde stoffer, hvoraf mange ødelægger cellernes DNA, og det kan udløse sygdomme som kræft i lunger, strubehoved og mundhule, der kommer i direkte kontakt med de kræftfremkaldende stoffer. Her i Danmark ser vi sjældent lungekræft hos ikke-rygere, mens man i lande, hvor madlavning stadig foregår over åben ild inde i boligen, og hvor arbejdsmiljøet er dårligere end herhjemme, ser en del tilfælde af KOL og lungekræft hos ikke-rygere."

Nyeste forskning viser, at der kan være helbredsmæssig og samfundsmæssig gevinst ved et screeningsprogram med CT scanning af lungerne hos personer med øget risiko – fx som vi kender det i forbindelse med opsporing af brystkræft. For selvom du fx forebygger lungekræft ved at stoppe rygning, så har du stadig øget risiko for lungekræft de næste 10-15 år, hvis du har røget i mange år. I Danmark har vi årligt godt 4.500 nye tilfælde af lungekræft, og efter fem år er kun ca. 13% af mandlige patienter og 19% af de kvindelige i live.”

Kronisk bronkitis: Det samme som kronisk hoste?

”Bronkitis betyder vedvarende hoste med slim, og det er kronisk, hvis du har haft symptomerne mere end tre måneder i løbet af det seneste år. 
Konklusion: Kronisk bronkitis og kronisk hoste er det samme, og du skal altid gå til lægen, for under alle omstændigheder er hoste kroppens udtryk for, at et eller andet generer i luftvejene.

Er din hoste uden slim, kan det fx være en bivirkning ved visse typer blodtryksnedsættende medicin, mavesyreproblemer og nogle gange også astma. Hoste med slim kan skyldes en akut infektion, men det kan også være forløber for KOL eller tegn på astma.”

Lungebetændelse: Farligt for ældre

”Hos et raskt og ungt menneske er en sjælden lungebetændelse ikke noget problem. En omgang antibiotika kan fjerne infektionen i lungerne, men hos ældre og svækkede personer er det en anden og mere alvorlig sag. Ældre får hyppigt lungebetændelse, som kan kræve indlæggelse, og ultimativt kan en svækket person dø af sygdommen. Derfor opfordres ældre borgere til at lade sig vaccinere mod den udbredte pneumokoklungebetændelse.” 

Vigtigt: Hvis du flere gange inden for det seneste år har haft lungebetændelse, er det relevant at tale med din egen læge om det, for gentagne lungebetændelser kan være tegn på KOL eller en anden lungesygdom. 

Gå til lægen, hvis du i mere end 4 uger oplever: 

ÅNDENØD
Hvis du har åndenød, der er ledsaget af slim, hoste og pibende vejrtrækning, kan det skyldes en lungesygdom. 

SLIM
Vær opmærksom på mængde og farve. Gulligt eller grønligt slim, der evt. lugter, tyder på en infektion. 

HOSTE
Vedvarende hoste – både med og uden slim