Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Fordelene ved maskinel dosispakning

Siden 2014 har Rikke Løvaas været Aalborg-apotekernes repræsentant i det pilotprojekt, kommunen har initieret for at dokumentere potentialet ved at udbrede maskinelt pakket dosismedicin. Et projekt, som i december 2022 havde koblet 1.330 borgere på ordningen. 97% af dem er tilfredse.
Dosispakket medicin betyder, at al medicin i tabletform, som den pågældende borger skal tage, er pakket i små doser til morgen, middag og aften. 

”Der er rigtig mange borgere, der har svært ved at bevare overblikket over deres medicin,” refererer Rikke Løvaas, der dagligt i sin hverdag ved skranken møder 5-6 borgere, som er forvirrede over deres medicin. ”Det kan være velfungerende ældre mennesker, der bor i eget hjem, og selv sørger for at passe den daglige hygiejne, tøjvask og påklædning. Men fordi de bruger flere slags medicin, fordelt på forskellige tidspunkter af døgnet, så kan de nemt komme til at springe over, tage noget forkert eller tage for meget. Det er naturligvis ikke optimalt. For virkningen af medicin kan man kun regne med, hvis medicinen bliver brugt rigtigt. Forkert brug kan forværre deres sygdom, udløse ny sygdom og resultere i gentagne indlæggelser på hospitalet. Borgerens sundhed og trivsel bliver naturligvis negativt påvirket af det, og det samme gør samfundets økonomi. Derfor er der kun gode grunde til at finde måder, hvorpå vi kan hjælpe borgere til at få optimalt udbytte af deres medicin,” mener Rikke Løvaas.

Forskel på manuelt og maskinelt pakket dosismedicin

Når medicin bliver dosispakket manuelt, kommer en person fra hjemmeplejen ud til borgeren, og doserer medicinen i små dosiskassetter/-æsker, hvor der er et rum til hver dosis. Medicinen bliver doseret og pakket til 14 dages forbrug, og borgeren skal selv sørge for at tage doserne i den rigtige rækkefølge. Der findes forskellige typer æsker, fx i forskellige farver, så det bliver nemmere at holde styr på ugedage og tidspunkter på døgnet. 
Doserne kan også blive pakket maskinelt på en af Danmarks dosispakkerobotter. Robotten henter data fra det fælles medicinkort, og henter automatisk de aktuelle medikamenter, og putter dem i små poser. Maskinen trykker en række oplysninger på hver pose: 
  • Hvad er der præcis i posen
  • Navn og cpr-nummer på borgeren
  • Ugedag, dato og tidspunkt for, hvornår borgeren skal tage indholdet af den konkrete pose
Poserne bliver pakket i en lang sammenhængende dosisrulle, som indeholder medicin til 14 dage. Borgeren kan få sin dosisrulle leveret af kommunen. Det er også muligt at hente dosisrullen på apoteket, og hvis borgeren ønsker det, kan apoteket bringe det ud til borgeren mod et gebyr. 

”Hvis borgeren i løbet af de 14 dage skal have ændret i sin medicin, kan en ny rulle være klar næste dag, hvis beskeden om ændringen kommer før klokken 10. Og hvis det akut er relevant at oprette en helt ny rulleordning til en borger, så er rullen klar inden for 2 døgn, hvis vi får besked inden klokken 10,” forklarer Rikke Løvaas for at understrege, at dosisrobot-systemet er lynhurtigt, selvom der kun er 7 dosispakkerier i Danmark. 

Baggrunden for projektet i Aalborg

I udbredelsen af maskinelt pakket dosismedicin er Danmark bagud i forhold andre lande i Europa, som vi plejer at sammenligne os med. 

”I Aalborg Kommune tog apotekerne i 2014 initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, så man kunne ensarte arbejdsgangene for dosispakket medicin hos apotekerne, hjemmeplejen og lægerne. Gruppen bestod af kommunens kvalitetssygeplejerske, kredskonsulenten fra Danmarks Apotekerforening og mig som repræsentant for apotekerne,” refererer Rikke Løvaas. Først vurderede vi alle involverede arbejdsgange, og beskrev dem i et notat, der blev godkendt af både kommunen og Praktiserende Lægers Organisation. Vi er så heldige at have en visionær og handlekraftig ældre- og sundhedschef i kommunen, som i 2019 ansatte en projektleder. Dels til at koordinere et projekt med det formål at fremme brugen af dosispakkede medicinruller, og dels til at dokumentere fordelene. 

Jo flere borgere, bosteder og plejehjem vi kunne få med, jo flere data ville projektet generere til at dokumentere fordelene ved ordningen. Derfor har der været – og er stadig – varme linjer til både de praktiserende læger og til dem, der har den daglige berøring med borgere, som er i målgruppen for dosispakket medicin. Vi blev godt hjulpet af kommunen, der besluttede at honorere læger for at anbefale dosispakket medicin og indgå i ordningen.”

Den praktiserende læge er tovholder for patienten

”Det er altid patientens læge, der er ansvarlig for, hvilken medicin borgeren får – medmindre borgeren er indlagt på hospitalet naturligvis. Derfor er det lægen, der skal tage den endelige beslutning om, hvorvidt dosispaket medicin er relevant for den enkelte borger. I Aalborg Kommune har vi etableret et godt samarbejde, hvor både kommunens plejepersonale, og os på apotekerne, er med til at identificere borgere, der formodentlig kan få gavn af dosispakning. Vi indhenter så informeret samtykke fra borgeren, der både får grundig information og en pjece om dosisdispensering. Herefter sender vi en melding til borgenes læge, der vurderer anmodningen. Det er altid lægen, der opretter en aftale om maskinel dosispakning, og det er også lægen, der ændrer i medicineringen. I sit IT-system kan lægen altid se start- og slutdato for den aktuelle patients næste rulle medicin, hvilket giver et godt løbende overblik. Her i Aalborg er der i marts 2023 48 ud af 49 lægehuse med i ordningen,” refererer Rikke Løvaas. 

Hvad siger borgerne i Aalborg?

Blandt de 1.330 borgere, som pr. december 2022 var kommet med i ordningen, er tilfredsheden stor. ”Faktisk bliver jeg både stolt og rørt, når jeg får direkte feedback fra borgerne,” siger Rikke Løvaas, der frisk fra projektledelsen kan referere disse tal: 
  • 97% er tilfredse
  • 97% føler sig tryg ved at være overgået til dosispakkede poser
  • 96% føler, de har fået mere frihed og selvstændighed

Hvilke fordele har de oplevet i Aalborg?

”Langt de fleste borgere har takket ja med det samme, de fik præsenteret muligheden for at få deres medicin leveret i ruller med små poser. Naturligvis ved man, hvad man har, og kan have en sund skepsis i forhold til alt nyt. Nogle borgere bekymrer sig for, om det er dyrt, og dem kan jeg berolige med, at det koster ca. 1 krone mere om dagen. Og for dem, som er medlem af Sygeforsikringen Danmark, endnu mindre. Så prisen er bestemt ikke nogen hindring.”
  • Større patientsikkerhed: ”Det er menneskeligt at fejle, og alle ved, at sundhedspersonalet i Danmark løber meget hurtigt. Selvom de sorterer og pakker borgernes dosismedicin så omhyggeligt som muligt, så sker der fejl i 2-5 ud af 100 doser. Ved maskinelt pakkede doser er der kun fejl i 2 ud af 1.000.000 poser, fordi den menneskelige faktor ikke spiller ind, så sikkerheden bliver meget større,” konstaterer Rikke Løvaas. Den øgede sikkerhed giver mange borgere udtryk for, gør dem trygge.

  • Frigiver varme hænder: ”Vi sparer, at en sygeplejerske skal køre rundt til borgerne for at bruge 30 minutter på at sortere medicin og pakke æsker med tabletdoser. Det frigiver sygeplejeressourcer svarende til 16 sygeplejersker, hvis alle borgere i Aalborg kommune, som får hjælp til medicin, fik dosispakket medicin.”

  • Øger compliance: ”Compliance udtrykker, i hvor høj grad borgeren tager sin medicin korrekt. Vores erfaring er, at rullerne med poser højner sandsynligheden for, at borgerne tager deres medicin, som lægen har foreskrevet. Og det øger livskvaliteten for disse borgere og deres pårørende.”

  • Bedre arbejdsmiljø: ”Hvis du har prøvet at trykke medicin ud af blisterpakker, så ved du, hvor hårdt det er for fingrene. Manuelle dispenseringer er faktisk årsag til arbejdsskader af den årsag. Men de skader spares, når maskinen pakker.”

  • Begrænser spild: ”Vi har et eksempel fra et lokalt plejecenter med 30 boliger. I løbet af ca. 7 måneder genererede de så meget medicinaffald, at det fyldte 5 sække og en stor papkasse. Hvis alle beboere på sådan et plejecenter får deres medicin i dosispakker, bliver der kun leveret begrænsede og målrettede mængder, og det begrænser spild.”

  • Økonomisk gevinst: ”Når risikoen for fejldosering af medicin bliver mindre, gavner det borgernes helbred, og det betyder økonomisk gevinst for sundhedssektoren, fordi det sparer ressourcer til ekstra behandling og indlæggelser.”

Er maskinel dosispakning noget for dig?

”Jeg plejer at sige, at hvis du var min mor, ville jeg helt sikkert anbefale det,” understreger Rikke Løvaas. ”Dosispakket medicin er noget for dig, hvis blot du tager få typer medicin. I takt med, at vi her på mine apoteker har set, hvor store fordele dosispakning giver, så har vi mere og mere fokus på det i hverdagen. Fx er vi blevet bedre til at skrive til lægen, når vi møder en borger, der kan have gavn af medicin i doser. Og vi holder flere og flere rådgivningssamtaler med borgerne om deres medicin. Fx hvis de henter deres medicin for sent eller udtrykker forvirring omkring deres medicin. Den varme snak og personlige kontakt gør en forskel. Og de fleste bliver lykkelige og lettede, når vi fortæller, at de for en krone mere om dagen kan få målrettet medicin leveret i doser, så de er fri for selv at skulle hitte rede i medicinen og have en masse på lager.”

VIGTIGT

Udbredelse af dosispak til hele Danmark

Denne artikel er en reportage om et lokalt pilotprojekt i Aalborg. Der pågår nationale dialoger – heraf politiske – om mulighederne for at udrulle dosispakning i hele landet. Seneste nyt er, at der er indgået en aftale med Praktiserende Lægers Organisation om dosispakket medicin. Spørg apoteket, hvis du vil høre mere om dosispakket medicin.

TAL

Hvor mange sygeplejeressourcer kan maskinel dosismedicin frigive?

Erfaringerne fra Aalborg viser, at manuel dispensering ”koster” en sygeplejerske 30 minutter hver 14. dag pr. borger. Det svarer til 13 timer om året per borger. 

Hvis vi antager, at vi her i Danmark får udrullet maskinel dosis-pakning til yderligere 100.000 borgere (det vil svare til, at vi kommer på niveau med Sverige), så bliver det til 1,3 mio. timer. 

Med udgangspunkt i, at en sygeplejerske i hjemmesygeplejen arbejder 1.665 timer om året, svarer det til, at Danmark kan frigive næsten 800 sygeplejersker, hvis de ikke længere skal pakke medicin. Sygeplejersker, der i stedet for kan bruge deres kompetencer til værdifuld pleje af patienter og borgere, der har brug for det.
Interview med
Rikke Holm Løvaas
Apoteker
Rikke er uddannet farmaceut i København, og afsluttede studiet i Australien, hvor hun arbejdede med forskning indenfor farmakologi. Fra Australien gik turen til Norge, hvor Rikke Løvaas havde to jobs. Først produktionschef på et sygehusapotek, og derefter leder af et informationscenter tilknyttet farmakologisk afdeling på samme sygehus. Herefter gik turen hjem til Danmark, hvor familiens valg blev Aalborg på grund af byens charme. De seneste 10 år har Rikke været apoteker i Nørresundby, hvor hun har ansvaret for 4 apoteker og 32 ansatte.