Din kurv er opdateret
Din kurv bliver automatisk opdateret.
Vidste du, at en voksen dansker, i gennemsnit, bliver forkølet 2-3 om året? Dem med børn er desuden ekstra udsat for smitte, fordi børn tit og nemt bliver forkølede. Dels fordi, de leger tæt sammen, men også fordi, at deres immunforsvar ikke er ligeså udbygget som hos en voksen. Læs mere herunder, hvor vi har samlet alt, som du behøver at vide om forkølelse og produkter til at lindre forkølelse og find desuden apotekets brede udvalg af selvsamme enten på dit lokale apotek eller på Apoteket-online.dk.
Alle ved hvad der menes, hvis man fortæller, at man er blevet ramt af forkølelse: Næsen løber eller er helt stoppet til, man har ondt i halsen og man kan tilmed døje med feber. Men hvad er symptomerne egentlig forårsaget af? Forkølelse er defineret som en virus i de øvre luftveje. Der findes hundredevis af virus, som kan forårsage forkølelse, hvorfor man kan blive forkølet mange gange og desværre også kort efter hinanden. Karakteriserende for forkølelse er, at den rammer de øvre luftveje som næsen, bihulen og svælget og udløser et relativt mildt immunrespons, der gradvist indtræder. Dette er i modsætning til influenza som deler mange af de samme symptomer, men dog er noget forskellig fra forkølelsen. Influenza er ligesom forkølelse en virus, men en mere aggressiv en af slagsen, der ikke nøjes med at inficere de øvre luftveje men også de nedre luftveje, hvilket udløser et kraftigere immunrespons. Dette er ofte ledsaget af symptomer som feber, muskelsmerter og træthed. Forskellen mellem forkølelse og influenza ligger således i typen af virus, mål for infektion, grad af immunrespons samt symptombilledet. Har du lyst til at læse endnu mere om både forkølelse, influenza og meget mere om din almene sundhed, så kan du gå på opdagelse i apotekets mange forskellige SundViden artikler her.
Forkølelse kan overordnet smitte gennem to smitteveje: Dråbesmitte og kontaktsmitte. Dråbesmitte kan forekomme, når en inficeret person hoster eller nyser tæt på andre mennesker, således at små virusindeholdende dråber enten indåndes af en ikke-inficeret person eller på anden vis rammer en slimhinde på mund, næse eller øjne. Oftest smitter forkølelse dog gennem den mere almindelige kontaktsmitte, fordi viruspartikler kan overleve i op til flere timer på både genstande og hudoverflader. Dette sker eksempelvis, hvis en inficeret person pudser næse og derefter rører ved eksempelvis et håndtag eller en telefon eller giver hånden til en ikke-inficeret person, som derefter rører egen næse, mund eller øjne. Sådanne smitteforhold kan dog alle sammen forebygges og til dels undgås ved en god håndhygiejne og hosten i ærmet. Døjer du selv med forkølelse og hyppig næsepudsning, så kan du med fordel smide Kleenex Balsam Lommepakning i tasken, når du skal ud af døren. På den måde kan du både undgå udtørring, rødme og irritation af huden, når du pudser næse, og samtidig forebygge smitte til andre i din omgangskreds. Efter næsepudsning eller hoste kan du med fordel bruge en hånddesinfektion som eksempelvis Apotekets Alcogel Hånddesinfektion, som er en bakteriedræbende gel med glycerin, der gør, at gelen ikke udtørrer huden.
De typiske symptomer på forkølelse inkluderer løbende næse, stoppet næse, ondt i halsen, hoste, let feber, træthed og eventuelt nysen og trykken i bihulerne. Symptombilledet er dog forskelligt fra individ til individ og kan desuden også variere fra forkølelse til forkølelse. Som før nævnt så kan symptomerne på forkølelse og influenza være svære at skelne fra hinanden, og der findes da også store overlap. Det klareste pejlemærke for om du har en forkølelse eller er blevet inficeret med influenzavirus ligger i feber og kropssmerter. Forkølelse medfører nemlig sjældent feber, og forekommer det, så er det ofte i mild forstand. Influenzainfektion er derimod næsten altid efterfulgt af feber og som konsekvens af dette opleves også træthed, muskelsmerter og ømhed. Heldigvis går både influenza og forkølelse i langt de fleste tilfælde over af sig selv. Oplever du dog meget høj feber eller symptomer som brystsmerter og åndenød, så er det vigtigt, at du søger lægehjælp i form af eksempelvis din praktiserende læge.
Der findes desværre ikke nogen lynkur mod forkølelse eller noget medicin, der direkte kan kurere forkølelse. Til gengæld finder du både på dit lokale apotek og på Apoteket-online.dk et bredt udvalg af midler, der kan lindre symptomer som følge af forkølelse som hostesaft, sugetabletter og næsespray. Desuden findes der en række generelle råd til at lindre forkølelsessymptomer som at drikke rigeligt med væske, sørge for at hvile - og gerne med et højere hovedgærde. For mange hjælper det desuden også at skylle næsen. Har du ikke før prøvet næseskyl, så kan du finde en række produkter og anvendelsesbeskrivelser til at hjælpe dig godt i gang her.
Børn er oftere forkølede end voksne, fordi de har en større kontaktflade og et mindre veludviklet immunforsvar. Til børn med stoppet næse kan det anbefales at bruge en næsesuger som Otri-Baby Aspirator Næsesuger, der er udformet til at fjerne den slim, der generer barnet, så vejrtrækningen lettes. Desuden kan næsen renses med en naturlig saltvandsopløsning uden konserveringsmidler som Otricare Saltvand Næsespray Børn. På den måde fjernes overskud af slim og de irriterede slimhinder fugtes og beroliges. Hvis du oplever, at dit barn har besværet vejrtrækning, har langvarige, udmattende hosteanfald, ørepine eller feber gennem flere dage bør du kontakte en læge. Børn under omtrent 3 måneder bør desuden ses af læge samme dag, som de får feber.
Forkølelsen i sig selv kan ikke behandles, da der ikke findes medicin, som kan forebygge, helbrede eller for den sags skyld afkorte forkølelser. Du får derfor ikke antibiotika, når du er forkølet, da det ingen effekt har. I stedet kan det give dig ubehagelige bivirkninger, som du kun får det værre af.
Selvom man ikke kan behandle selve forkølelsen, kan man dog lindre symptomerne.
Så til trods for at du ikke kan få medicin mod forkølelse, er der alligevel meget du kan gøre for at lindre det.
Forkølelse kan ikke kureres med medicin, men symptomerne som følge af forkølelse kan i stor grad lindres med midler mod forkølelse som eksempelvis næsespray, hostesaft og halstabletter. Prøv med fordel Proponent Næsespray, der er en helt ny type evidensbaseret næsespray med dokumenteret effekt. Næsesprayen renser og åbner tæt næse og hjælper med at genoprette næseslimhindens naturlige balance og reducere tæthed og irritation i slimhinden - og så er den ikke-afhængighedsskabende. Til dig med ondt i halsen kan en hostesaft som Meliduo Akut Hostesaft berolige hoste, lindre irritation og afhjælpe tørhed ved at danne en naturlig og effektiv beskyttelsesfilm på de irriterede slimhinder i mundhule og hals. Også halspastiller eller sugetabletter kan lindre symptomer som hoste og ondt i halsen. På apoteket har vi et bredt udvalg af midler mod forkølelse fra mærker som Zymelin, Otrivin, Strepsils og Zyx. Har du svært ved at gennemskue, hvilket produkt der passer bedst til dine symptomer, ønsker og individuelle behov, så er du velkommen til at komme forbi dit lokale apotek til en snak med det dygtige apotekspersonale. Det er nemlig altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Har jeg forkølelse eller influenza? Hvordan fjerner jeg propper i ørerne ved forkølelse? Hvilken behandling mod forkølelse er bedst til børn? Er hoste symptom på forkølelse eller corona? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig. På apoteket går vi op i kvalitet og kundetilfredshed, vi har konkurrencedygtige priser, og så udvælger vi alle produkter nøje for deres effektivitet og sikkerhed, så du skal bekymre dig mindst muligt.
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG
SOMMER SALG