Din kurv er opdateret
Din kurv bliver automatisk opdateret.
Alle mennesker sveder. Det er helt normalfysiologisk kroppens måde at temperaturregulere, når man eksempelvis befinder sig i varme omgivelser eller under fysisk træning. Nogle har en naturlig høj svedtendens og kan derfor have behov for at skifte deodoranten ud med en antiperspirant. Læs mere herunder, hvor vi har samlet alt, som du behøver at vide om både deodoranter og antiperspiranter og find desuden apotekets brede udvalg af selvsamme enten på dit lokale apotek eller på Apoteket-online.dk.
Kort fortalt så findes forskellen i det faktum, at deodoranter bekæmper lugten fra sved, mens en antiperspirant bekæmper selve svedproduktionen. Antiperspiranter indeholder forskellige alumniniumsalte, der sætter sig som en midlertidig prop i svedkirtlerne, hvilket modvirker sveden i at nå op til hudoverfladen. En deodorant indeholder derimod alkoholer og duftstoffer, der maskerer og dækker for lugten, som sved kan medføre. Hvorvidt du skal vælge en deodorant eller en antiperspirant afhænger fuldstændig af dine egne behov, ønskede effekter og præferencer.
Til dig med kraftig svedproduktion, der måske døjer med skjolder på tøjet og lugtgener, kan det anbefales at bytte deodoranten ud med en antiperspirant som eksempelvis Perspirex Strong Roll-On. Antiperspiranten er klinisk dokumenteret til at give ekstra effektiv beskyttelse mod sved og lugt i op til fem dage. Det er dog vigtigt at anvende antiperspiranten korrekt for at opnå den fulde effekt. Perspirex påføres nemlig altid om aftenen inden sengetid. Det er vigtigt, at produktet påføres på helt tør hud. Brug eventuelt en hårtørrer eller en tør klud til at tørre armhulen inden anvendelse. Påføres en antiperspirant på svedende hud kan der nemlig opstå saltsyre, der ikke bare modvirker den sveddæmpende effekt, men også skader huden. Ved at påføre antiperspiranten om aftenen på tør hud sikres det, at produktet kan virke natten over, hvor svedkirtlerne er mindst aktive. Morgenen efter vaskes efter med vand og sæbe, og så gentages proceduren efter 3-5 dage.
Leder du efter en deodorant til sensitiv hud? Så kan du med fordel prøve Decubal Deodorant Roll-On, der er helt uden parfume og desuden allergicertificeret. En anden mulighed kunne være La Roche Posay Fysiologisk Deo Roll-On, der er fri for aluminium. Til dig der leder efter en naturlig deodorant kan du måske kigge efter en såkaldt krystal deodorant. Vitry Krystal Deodorant består 100% af alun sten, der når den fugtes og gnides over huden efterlader et tyndt lag salt, der begrænser udviklingen af lugt, men bibeholder hudens evne til at trække vejret naturligt.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør anvende en antiperspirant eller en deodorant, så kom endelig forbi dit lokale apotek og spørg det dygtige apotekspersonale. På apoteket finder du nemlig et bredt udvalg af både deodoranter og antiperspiranter til ethvert behov fra eksempelvis Apotekets, Perspirex og Vichy. Samtidig finder du vejledning og svar på eventuelle tvivl og spørgsmål. Måske leder du efter en neutral deo? Eller en deodorant stick til mænd? Eller måske overvejer du, hvad der er den bedste deodorant til kvinder? Vi ses på apoteket!