Din kurv er opdateret
Din kurv bliver automatisk opdateret.
Er appetitten faldet? Eller har du måske svært ved at få dækket energibehovet grundet sygdom? Så kan ernæringsdrikke være et yderst relevant supplement til kosten. De fås i mange varianter med forskelligt protein- og energiindhold, der gør, at du kan finde en ernæringsdrik, der passer til netop dit behov. På den både kan du nemt og hurtigt sikre kroppen den nødvendige næring i dagligdagen. Læs mere herunder, hvor vi har samlet alt, som du behøver at vide om ernæringsdrikke og proteindrikke og find desuden apotekets brede udvalg af selvsamme enten på dit lokale apotek eller på Apoteket-online.dk.
Med alderen sker det ofte, at appetitten falder. Dette gør, at mange ældre spiser mindre, og især protein kan være svært at få i tilstrækkelige mængder, hvis man ikke går rundt og føler sig sulten. Visse ernæringsdrikke har et højt indhold af protein og kaldes derfor ”proteindrikke”. Disse kan for mange være en smart genvej til at undgå et proteinunderskud - og så smager de heldigvis også rigtig godt.
Visse sygdomme og svækkelser kan give det, som man kalder en ”grøn recept”. Denne kan bruges til at få tilskud til en lang række forskellige ernæringspræparater, hvilket er en stor økonomisk hjælp for mange. Det er dog ikke alle, der kan få en grøn recept. For at få en grøn recept skal lægen nemlig vurdere, at du opfylder en række kriterier, der berettiger dig til en grøn recept - og dermed tilskuddet fra regionen. Kontakt din praktiserende læge, hvis du tænker, at du er kvalificeret til en grøn recept.
På apoteket finder du et bredt udvalg af ernæringsdrikke med mange forskellige smagsvarianter. Både duft, smag og konsistens kan variere meget fra produkt til produkt, og det kan derfor godt være, at du skal prøve dig lidt frem, før du finder din favorit. Heldigvis kan du på dit lokale apotek købe en såkaldt smagskasse, så du kan udforske de forskellige typer uden at ligge inde med alt for mange af de forskellige smagsvarianter.
Alt efter dine egne ønsker og præferencer findes der både mælkebaserede og juicebaserede ernæringsdrikke. En god ide kan være at prøve lidt af hvert, for at finde ud af, hvad der passer bedst til dig og dine behov. Karakterisende for mælkebaserede ernæringsdrikker er, at de ofte har en cremet konsistens og et højt proteinindhold. Disse kan være et godt valg til dig, der ønsker en fyldigere drik og måske mangler protein i kosten. Prøv måske en drik med smag af chokolade, cappuccino, vanilje eller skovbær.
Hvis du normalt er glad for juice, kan du vælge en juicebaseret variant. I forhold til de mælkebaserede ernæringsdrikke, så har de juicebaserede drikke ofte en lettere konsistens, hvilket for nogle kan være et friskere alternativ. De indeholder ofte lidt flere kulhydrater end de varianter, der er baseret på mælk, og så er de især gode at fryse, hvis du vil prøve at spise din ernæringsdrik som en is. Du kan også finde veganske varianter, der bruger plantebaserede energikilder som ærteprotein eller sojaprotein.
Typisk så anvendes ernæringsdrikke som supplement til den almindelige kost, men efter anbefaling fra sundhedspersonale, kan drikkene også godt bruges som eneste ernæring. Ernæringsdrikke skal dog kun bruges som erstatning for den egentlig kost efter sundhedspersonalets vejledning.
Nogle ernæringsdrikke kan også bruges som sondeernæring, når man ikke kan spise eller drikke normalt. Det specifikke produkt kan dog kun bruges som sondeernæring efter en lægefaglig vurdering, og det er vigtigt at understrege vigtigheden af korrekt anvendelse og dosering ved sondeernæring.
De fleste ernæringsdrikke er klinisk laktosefrie, selvom de indeholder mælkeprotein. Derfor er det vigtigt at skelne mellem laktoseintolerance, hvor man ikke tåler mælkesukker, og mælkeallergi, hvor man ikke tåler mælkeprotein. Er du i tvivl, om hvilke produkter der indeholder enten laktose og mælkeprotein, så kom endelig ned og spørg det dygtige apotekspersonale på dit lokale apotek.
Helbredsmæssige udfordringer, smag, konsistens, proteinindhold, energi, mængde og ernæringsbehov er alle faktorer, der bør indgå i den overvejelse, når du skal ud og vælge en ernæringsdrik eller en proteindrik. Det kan dog være svært at finde hoved og hale i alle de forskellige varianter. Husk derfor, at det altid er en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis du har tvivl eller spørgsmål. Findes der specifikt en proteindrik til ældre? Er der forskel på en proteinjuice og en proteindrik? Hvilke typer proteindrikke kan jeg købe med en grøn recept? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig. På apoteket går vi op i kvalitet og kundetilfredshed, vi har konkurrencedygtige priser, og så udvælger vi alle produkter nøje for deres effektivitet og sikkerhed, så du skal bekymre dig mindst muligt.