Bemærk at priser og lagerbeholdning kan variere, når du skifter apotek.
Din kurv bliver automatisk opdateret.
Produktkategori
Tamponer og bind
Nogle kan næsten ikke vente og tror, at de må være de sidste i verden, som får menstruation. Andre synes, at de har fået den alt for tidligt. Fælles for de fleste kvinder er, at de ikke vil være kede af at undvære den. Menstruation kan være smertefuldt og til tider yderst upraktisk, men med de rigtige hjælpemidler og produkter, kan du gøre hverdagen med menstruation en smule lettere. Her er en lille oversigt over alt, du måske vil få glæde af i dagligdagen.
Menstruationsbind
Der findes mange forskellige typer bind. Der findes både store bind, små bind, natbind, trusseindlæg og flere endnu. Du skal prøve dig frem for at finde ud af, hvad der passer bedst til dig. Nogle bløder nemlig meget og har brug for bind til kraftig menstruation – altså bind der er tilpasset større blødninger. Andre bløder mindre og foretrækker mindre bind. Mange er i tvivl om, hvor ofte bind skal skiftes. Som hovedregel bør bind skiftes en gang hver 3. til 4. time både af hygiejniske årsager, for at mindske chancen for at bløde igennem samt for at undgå generende lugt. Menstruationsbind er især anbefalet til brug om natten.Tamponer
Tamponer findes i lige så mange typer, former og størrelser som bind. Igen er det op til dig at finde frem til, hvad der virker bedst for dig. Ved brug af tamponer er det ekstra vigtigt at skifte tampon en gang hver 3. til 4. time. Du kan blive alvorligt syg, hvis du glemmer tamponen og ikke husker at skifte flere gange om dagen. Et par gode råd til dig, der bruger tampon:- Når du sætter tamponen op, så prøv at sætte den så langt op som muligt. Tamponens tråd skal kun hænge lidt uden for skedens indgang.
- Hvis du er bange for at tamponen kan sidde fast eller, at den ligefrem kan forsvinde ind i dig, så husk at det slet ikke er muligt. Tamponen har kun en vej ud og det er gennem skeden. Ingen grund til bekymring.
- Har du problemer med at få tamponen op kan du med fordel prøve en glidecreme. RFSU Klick Natural Glide er eksempelvis en glidecreme, der kan bruges til at mindske friktion ved indførelse af tampon.
- Husk altid god håndhygiejne, inden du sætter tamponen i.


