Behandling af...

Hud og hår

Nulstil
Filter
Luk

Hud og hår - problemer og behandling

Huden er kroppens største organ. Den beskytter os mod fremmede mikroorganismer og stråling, den regulerer vores kropstemperatur, og så registrerer den sanseindtryk. Huden er derfor ikke et organ, som man skal tage for givet, men et som skal plejes og passes. De fleste har oplevet problemer med både hud og hår. Dette gælder alt fra tør og kløende hud til bumser, rødme, skæl, hårtab, lus, fnat og vorter. Heldigvis kan mange af disse tilstande lindres med produkter fra apoteket. Læs videre herunder og få et overblik over de mest almindelige problemer, eventuelle løsninger og anbefalinger til, hvornår du bør søge læge.

Tør, kløende og irriteret hud

Måske har du før prøvet, at huden føles stram og tør? Når huden bliver dehydreret mister man nemlig ofte følelsen af elasticitet i huden, der i stedet kan skalle eller sprække, hvilket kan give kløe, rødme og irritation. Dette kan skyldes både eksem, soleksponering, den kolde vintervind eller eventuelt lidelser som rosacea. Under alle omstændigheder har huden brug for fugt, hvilket du kan tilføre den ved at drikke nok vand i hverdagen og samtidig bruge fugtgivende hudpleje. Se apotekets brede udvalg af cremer og lotion med målrettede ingredienser som glycerin, ceramider, hyaluronsyre og naturlige olier her.

Uren hud, bumser og knopper

En gang i mellem dukker der en knop frem på huden. Måske er det en bums, måske er det et modermærke eller måske er det en pigmentforandring? Modermærker, pigmentforandringer og skønhedspletter er noget alle har, men det er vigtigt at tjekke dem jævnligt for eventuelle forandringer i udseende, form og farve. Læs mere her, hvor du finder en guide til, hvordan du bedst tjekker dine modermærker for mistænkelige tegn på modermærkekræft. I modsætning til modermærker, så er bumserne ofte noget man bare gerne vil af med. Heldigvis er de også lettere at behandle med hudpleje mod uren hud - og eventuelt et bumseplaster til brug i løbet af dagen under makeup eller natten over. Se de forskellige typer af bumseplastre her og læs mere om, hvordan de beskytter, eksfolierer og absorberer alt fra talgknopper til hudorme og bumser.

Hår og hovedbund

Tør hovedbund, skæl og hårtab er noget mange voksne kommer til at opleve på et tidspunkt i livet. For børnene gælder det samme for arp og lus. På apoteket finder du midler, der kan afhjælpe det meste. Find eksempelvis en effektiv lusekur, en shampoo der modvirker skældannelse eller midler mod hårtab på dit lokale apotek og på Apoteket-online.dk.

Smitsomme hudproblemer

Nogle hudproblemer har desværre den irriterende egenskab, at de kan smitte. Dette gælder både lus, fnat og vorter. Har du børn i institution eller skole har du formentlig prøvet, at der tikker en besked ind på Aula om lus i skolen. Måske har du endda være så uheldig at opleve det samme med fnat? Både fnat og lus kan behandles 100%, men det kræver også, at man er 100% omhyggelig. Det samme gælder vorter og fodvorter. De kan være persisterende, men med den rette behandling kan du blive vortefri.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis du oplever hudproblemer som er meget smertefulde, som hurtigt breder sig eller som giver feber, så anbefaler vi, at du kontakter din praktiserende læge. Det samme gælder i tilfælde, hvor der er mistanke om fnat eller hvis du oplever et kraftigt eller pludseligt hårtab. Det er vigtigt at understrege, at informationen her er generel og erstatter ikke en lægefaglig vurdering. Er du i tvivl, så kontakt sundhedsfagligt personale. Har du brug for vejledning om de forskellige produkter, så kom endelig forbi til en snak på dit lokale apotek. Det er altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis du har tvivl eller spørgsmål. Hvilket produkt er bedst til at behandle kløe i huden? Kan man få en akne behandling på apoteket? Hvilket middel er bedst mod solforbrænding? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig. På apoteket går vi op i kvalitet og kundetilfredshed, vi har konkurrencedygtige priser, og så udvælger vi alle produkter nøje for deres effektivitet og sikkerhed, så du skal bekymre dig mindst muligt.

 
Ikon af mobiltelefon med kreditkort for nem og sikker online betaling.
Nem og sikker betaling