Medicinsamtaler giver glade og trygge borgere
”Hvordan virker den? Hvordan skal jeg tage den? Er der bivirkninger? Kan jeg tage den samtidig med anden medicin og kosttilskud?
At blive diagnosticeret med en ny, kronisk sygdom betyder som regel, at man bliver bekymret, usikker og har en masse spørgsmål. Først og fremmest i relation til sygdommen og fremtiden, men også til den daglige medicin,” understreger Birthe Søndergaard.
Øger livskvalitet og sparer penge
”At komme godt i gang med sin medicin – dvs. at få gode medicinvaner fra starten – betyder, at du får bedst muligt udbytte af din behandling og dermed bedst mulig livskvalitet. Samtidig er der gode chancer for, at du sparer både dig selv og samfundet for en række lægebesøg og potentielt også indlæggelser på hospital.
Apotekernes medicinsamtaler har med andre ord kæmpe potentiale, og det er derfor en succes, at flere medarbejdere på apotekerne nu kan gennemføre medicinsamtalerne målrettet borgere med en ny kronisk diagnose,” forklarer Birthe Søndergaard.
”Apotekerne har tilbudt medicinsamtaler siden 2016, og erfaringen viser, at rådgivningen på apoteket er med til at give ro, overblik og korrekt brug af medicinen. Samtidig er der for borgerne en stor tryghed forbundet med, at rådgivningen foregår på det lokale apotek, hvor det er nemt at komme til at tale med en sundhedsfaglig person.”
Medicinsamtalen og en opfølgning
”Nogle borgere kommer ind på apoteket, og efterlyser en medicinsamtale, fordi de fra en nabo eller ven har hørt om, at apoteket tilbyder denne service. Men som regel er det en farmakonom eller farmaceut, som udleverer den nye medicin til borgeren, der fortæller om muligheden for at få en gratis medicinsamtale.
De fleste borgere takker med glæde ja, og aftaler et tidspunkt. Den første del af medicinsamtalen varer ca. 10 minutter, og foregår helt på borgens præmisser, og mange vælger at have en pårørende med, fordi fire ører hører bedre end to.
En måned senere er der en opfølgningssamtale – enten på apoteket eller telefonisk – hvor borgeren på baggrund af sine erfaringer med den nye medicin kan stille supplerende spørgsmål.
Gennemsnitsalderen for de borgere, som får en medicinsamtale, er 60 år, og de repræsenterer især de store sygdomsgrupper: Hjertekar-sygdomme, lungesygdomme som astma og KOL, diabetes, smerter og psykiske lidelser.”
Jo flere medicinsamtaler jo bedre
”I takt med, at apotekerne tilbyder flere og flere sundhedsydelser, er det vigtigt, at flere blandt personalet kan tilbyde ydelserne. Derfor uddanner vi nu farmakonomer, så de også er klædt på til at holde medicinsamtaler med borgerne. Det er en fordel for borgerne målt på tryghed og livsglæde. Det er en fordel for samfundet. Og det gør farmakonomernes job endnu mere spændende og meningsfuldt. De første farmakonomer begyndte på overbygningen til deres uddannelse i slutningen af oktober 2024, så det er meget nyt.”
Farmakonomernes uddannelse i medicinsamtaler
”Uddannelsen består af e-læring med viden, patientfortællinger og træningscases, så farmakonomerne kan tage uddannelsen online og lokalt på apoteket. Der er mulighed for at tilpasse efteruddannelsen, så det passer ind i driften på apoteket. Apoteket har en farmaceut, som står for undervisningen, og denne farmaceut giver supervision, feedback og er ”censor” ved fem afsluttende medicinsamtaler,” refererer Birthe Søndergaard.
”Farmakonomerne har i forvejen viden om medicins indhold og virkning. Efteruddannelsen skal bygge på i forhold til viden om medicinvaner, borgernes motivation for at tage medicinen og kendte årsager til, at borgere tager medicin forkert. Selve den praktiske gennemførelse af medicinsamtalen bliver også gennemgået grundigt, og så er der kommunikationsdelen. Her skal farmakonomerne især lære at stille målrettede spørgsmål, der passer til borgerens situation, alder og liv, og de skal lære at lytte. Også til det, der måske kun bliver sagt mellem linjerne.”
Overbygningen til uddannelse i medicinsamtaler er udarbejdet i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Farmakonomskolen og Danmarks Apotekerforening. ”Vi lytter os til, at apotekerne er startet med de farmakonomer, der har lyst til at videreuddanne sig, så de også kan gennemføre medicinsamtaler. På de danske apoteker har vi ca. 2.500 farmakonomer, så videreuddannelse af dem har et stort potentiale.”
En stemme fra apoteket
Gertrud, fra Aarhus Løveapotek, har i en lang årrække været ansvarlig for at uddanne sine kolleger i den sundhedsydelse, der kaldes ”Tjek på inhalationen”. Så hun er helt bevidst om værdien i, at apotekspersonalets faglige kompetencer kommer i spil til fordel for borgerne.
”En sundhedsydelse som medicinsamtaler betyder, at vores job kommer til at handle mere om mennesker og ikke kun medicin og sygdom. I gamle dage var apotekernes opgave at ekspedere recepter og udlevere medicin, men i dag er vores opgave at fokusere på borgerens tryghed og sundhed hele vejen rundt. Vi har virkelig rykket os i apotekssektoren, og jeg er stolt over at kunne gøre en forskel ved at holde medicinsamtaler.”
En kronisk sygdom er et nyt livsvilkår
”Det første uddannelsesmodul handlede meget om, hvilke borgere medicinsamtaler er relevant for, og hvordan vi opdager disse borgere ved skranken. Et tydeligt signal er, når borgeren køber sin medicin første gang. Her er de tit lidt fortvivlede over at have fået diagnosticeret en kronisk sygdom, og de føler sig i den grad hjulpet, hvis vi ved skranken rækker ud, og med det samme inviterer dem med ind i et møderum, hvor vi i ro og mag kan tale om sygdommen, medicinen og hverdagen.
Det er en stor ting i deres liv, hvis de fx har fået konstateret astma, diabetes eller forhøjet blodtryk, og det er naturligt, at de bekymrer sig om implementering af medicinen i den nye hverdag. Skal de tage medicinen sammen med, eller uden for, måltiderne? Hvordan passer medicinens rytme med familie, motion, kostvaner og aktiviteter? Og hvad kan der ske, hvis medicinen bliver taget forkert? En af de helt store opgaver i en medicinsamtale er at afkode borgerens behov. Derfor træner vi den kompetence på flere forskellige måder i løbet af uddannelsen.”
Lærerigt at spille rollen som kunde
”Fordi jeg har så mange års erfaring i at rådgive kunderne ved skranken, er jeg trænet i at tage hånd om kunderne, så de oplever omsorg, nærvær og en god relation. Den menneskelige faktor betyder meget for trygheden, når man er i en livsændrende situation på grund af en nyopstået kronisk sygdom. Naturligvis skal vi også vide en masse om medicins indhold, virkning, bivirkninger og interaktion. Det har jeg lige skullet læse op på, men det vigtigste er de praktiske øvelser.
Jeg har en fast læsemakker, og vi bruger hinanden til at teste viden, sparre og øve os. Fx skiftes vi til at spille kunde, og det er en god metode. Både til at sætte sig i kundens sted, og især til at lære, hvilke spørgsmål man skal stille for at få kunden til at åbne op om det, der fylder i forhold til sygdommen og medicinen. For det drejer sig allermest om, hvordan kunden ser sig selv i den nye hverdag. Mangler kunden noget viden? Kan jeg hjælpe med at skabe gode medicin-vaner? Er kunden 100% sikker på, hvordan medicinen skal håndteres? Og er kunden motiveret, selvom sygdommen måske ikke mærkes i det daglige?”
Lige det jeg havde behov for
”Det er alt lige fra den travle forretningsmand, pensionisten med masser af tid og den studerende, som konstant er på farten. Alle typer mennesker kan få en kronisk sygdom og behov for daglige medicin. Jeg glæder mig allermest til at træne, så jeg bliver bedre og bedre til at spotte den enkelte kundes udfordring. Og så naturligvis til deres feedback. For jeg kan se på mine kollegers kunder, hvor glade de er efter en medicinsamtale. De siger tusind tak, hvor var det dejligt – og lige det jeg havde behov for.”
