Stop forstoppelsen

Har du oplevet, at du har svært ved at komme af med afføringen? Cirka 20% af befolkningen har forstoppelse, 10% bruger afføringsmidler, og kun 30% har helt regelmæssig afføring – det vil sige daglig afføring på et bestemt tidspunkt. Hvad er årsagerne til forstoppelse? Hvilket afføringsmiddel skal du bruge? Og kan du forebygge, at problemet opstår?

Har du forstoppelse, eller er der en aktuel årsag til, at din tarm bare er lidt træg? Det er de færreste, der har fuldstændig regelmæssig afføring, så både tidspunkt, mængde og konsistens er det samme hver eneste dag. Derfor er det godt at kende symptomerne på forstoppelse, så du kan vurdere, hvordan du skal tackle udfordringerne med din afføring.

Symptomer på forstoppelse

De klassiske symptomer er, at der er langt imellem dine afføringer, og at afføringen er hård, så den er svær at komme af med. Hvis du trives, selvom der går 3-4 dage mellem dine afføringer, så er alt godt. For helt grundlæggende handler det om, hvorvidt udskillelsen af din afføring generer dig.

Hvis du har smerter og ubehag, er oppustet, døjer med luft i maven, føler der konstant sidder noget afføring og presser, har kvalme, kommer af med ganske få portioner afføring, og skal presse så hårdt, at du får hæmorider ved endetarmsåbningen – så har du et afføringsproblem, du skal reagere på. Først og fremmest ved at finde frem til mulige årsager.

Årsager til forstoppelse

Det første spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Hvor lang tid har problemerne stået på? Forstoppelse kan være et midlertidigt problem. Fx i forbindelse med, at du er syg, og ligger i sengen, eller at du i en periode tager morfinlignende medicin. Hvis problemerne står på i længere tid, er det værd at kigge på din livsstil.

Tager du medicin dagligt? Visse former for medicin har den bivirkning, at de giver forstoppelse. Det gælder fx jerntilskud, vanddrivende medicin, nogle slags blodtrykssænkende medicin plus medicin mod angst og epilepsi. Tjek indlægssedlerne på din medicin, og tal evt. med lægen om, hvorvidt du kan få et andet præparat.
Er der fibre nok i din mad? Kostfibre fra planter er gode til at binde væske. Du kan nemlig ikke fordøje fibre, og derfor ligger de i tarmen som ”slagger”, der fylder, og giver tarmen noget at arbejde med. Det stimulerer peristaltikken – dvs. de naturlige bevægelser i tyktarmen. Denne aktivitet gør afføringen mere blød, så den nemmere kan tømmes ud. Du får fibre via frugt, grønt og grove kornprodukter, og hvis din kost mangler fibre, kan du med fordel supplere med loppefrøskaller.
Får du nok væske? Alt væske tæller, men hvis du tæller det hele sammen, hvor meget drikker du så dagligt? Du skal gerne drikke 2-3 liter væske om dagen. Din krop har brug for væske, og når kroppen tørster, så begynder den at trække vand fra tarmindholdet. Hvis tarmen bliver tør, bliver afføringen hård.
Bevæger du dig? Hvis din krop går i stå, går afføringen også i stå. Tarmens aktivitetsniveau følger kroppens, så du skal huske at bevæge dig hver eneste dag. Det behøver ikke være hård motion – alt fysisk aktivitet tæller. Så selvom du måske har svært ved at motionere på grund af alder eller sygdom, så prøv at gå nogle små ture for at se, om det kan sætte gang i tarmen.
Har du gode toiletvaner? Tarmen kan godt lide fred og ro, og den kan godt lide en fast rytme. Sæt fx tid af til at gå på toilettet, når du har spist et hovedmåltid, for mad stimulerer som regel afføringstrangen. Lyt også til kroppen. Hvis tarmen siger, den trænger til at blive tømt, så må du ikke undertrykke trangen. Heller ikke selvom du ikke er hjemme ved dit eget toilet.

Tre typer afføringsmidler

Der findes tre typer afføringsmidler:

Osmotiske midler: Virker ved at binde vand til tarmindholdet, så det svulmer op, og bliver blødere. Det stimulerer tarmens bevægelser, så afføringen har nemmere ved at komme ud.
Tarmstimulerende midler: Påvirker tarmens muskler, så tarmens naturlige bevægelser øges, og det sætter gang i afføringen.
Rektale afføringsmidler: Føres ind i endetarmen, og bruges, når der sidder en prop af hård afføring i endetarmen, eller hvis endetarmen skal undersøges i forbindelse med potentiel sygdom.

Førstevalget er altid den første kategori dvs. midler, der trækker væske ind i tarmen, så afføringen bliver blødere, og svulmer op. Husk at drikke ekstra væske, når du tager denne type afføringsmiddel, og husk at læse indlægssedlen. Vær altid opmærksom på, hvor hurtigt midlet virker, så du er i nærheden af et toilet. Som regel passer det godt at tage midlet før sengetid. Spørg for en sikkerheds skyld apoteket til råds, før du begynder at bruge et afføringsmiddel.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Du skal kontakte lægen hvis:

Du har synligt blod i afføringen
Tit kaster op
Taber dig uden forklarlig grund
Dit afføringsmønster pludselig ændrer sig drastisk
Har så ondt i maven, at du ikke trives i hverdagen

Lægen kan vurdere, om det er relevant at mistænke, at der ligger en sygdom til grund for din forstoppelse. I så fald kan det være relevant, at du får taget nogle blodprøver, og måske får foretaget en koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen).

Vidste du, at maden er på rejse 12-36 timer?

Munden er naturligvis madens første stop. Her tygger du maden, og dit spyt tilfører enzymer, der spalter kulhydraterne i maden.
Næste stop er mavesækken, der ælter den tyggede mad, og tilfører mavesyre, som er med til at nedbryde maden.
Maden er nu flydende, og fortsætter til tolvfingertarmen, hvor der bliver tilsat bugspyt fra bugspytkirtlen og galde fra leveren.
Muskelsammentrækninger sørger for, at maden nu glider videre til tyndtarmen, og herfra bliver næringsstoffer optaget via blodbanerne.
Restproduktet fra tyndtarmen bliver skubbet videre til tyktarmen, hvor afføringen bliver mere fast, fordi væsken i afføringen bliver suget ud. Jo længere tid, afføringen står i tarmen, jo større risiko for tør afføring og forstoppelse.
Sidste station er endetarmen, der udløser toilettrangen, og sørger for udskillelse af afføringen.